Back
Formålet med kriser og lidelse på HjerteVejen
Ascension·Lone Lund Jørgensen·Apr 5, 2024· 3 minutes

Ascensionprocessen - del 2

For at kunne smelte vores fysiske krop sammen med vores guddommelige selv, må vi bevæge os fra 3. dimension til 5. dimension.

Fra frygt til kærlighed.

Fra dualitet til enhedsbevidsthed.

Dette sker ikke fra den ene dag til den anden, men gennem en proces, hvor vi lidt efter lidt giver slip på alt, hvad der ikke længere tjener vores højeste version og vibrerer med 5D.

En proces, der transformerer egoet fra herre til tjener, og som derfor kan føles meget lidelsesfuld for egoet, men opløftende for sjælen.

Egoet lider, da det mister alt det, der hidtil har givet det identitet og styrke, så det ikke længere kan spille den samme styrende og kontrollerende rolle, som det har været vant til.

Da egoet aldrig frivilligt vil opgive dette, er livet nødt til at komme ind med begivenheder og begrænsninger, der gør at egoet til sidst ikke har andet valg end at slippe afhængigheden af de ydre vilkår og omstændigheder.

Jo stærkere den indre kerne bliver af lys, kærlighed og tillid, jo mere tør egoet slippe og overgive sig til det, der er, uden at kæmpe imod.

Men da egoet stadig er en væsentlig medspiller og forudsætning for vores jordiske eksistens, er det vigtigt at dette sker i et tempo, hvor vi kan have os selv med.

Vi kan derfor ind imellem blive meget utålmodige og føle, at vi ikke kommer ud af stedet, mens der foregår vigtige indre transformationer, vi endnu ikke kan mærke frugten af.

Vi kan gå med processen ved at elske og acceptere hvert eneste skridt på vejen, og undersøge hvor vi stadig kæmper imod i form af skygger, begrænsende overbevisninger, og gamle egoprogrammer, som tidligere har beskyttet os og styrket vores evne til at fungere i den menneskelige verden.

Men vi kan ikke forcere processen, da vi stadig er nødt til at respektere processen for at komme hele ud på den anden side.

På samme måde som en sommerfugl ikke udvikler vinger, hvis puppen klippes op eller brydes for tidligt.

Når energierne forstærkes, som i øjeblikket, forstærkes følelserne også, og med egoet i førersædet kan det ind imellem føles, som om alt håb er ude.

Her er det vigtigt at huske, hvem vi er og lade den guddommelige del af os give egoet og de svære følelser al den kærlighed, vi kan mobilisere, så det kan føle sig sikker og tryg nok til at slippe så meget, at det kan sætte sig tilbage på bagsædet igen, og lade sjælen og det åbne hjerte overtage rattet.

Hvis du kan genkende ovenstående og har brug for støtte til processen, kan jeg anbefale dig at kigge på onlinekurserne Det Indre Kvantespring & Følelsesmæssig Frihed, der begge er skabt med netop denne proces for øje.

I kærlighed 

Lone